Hvordan sikrer I, at der ikke er nogen skadelige kemikalier i jeres produkter?
I vores kemikalierestriktionsliste stiller vi krav til kemikalier, der ikke må forekomme i vores produkter. Naturligvis stiller vi krav til, at den gældende EU-lovgivning skal efterleves.
I flere tilfælde går Engelsons' kemikaliebegrænsningsliste også skridtet videre, fordi vi ønsker at tage ansvar for individets almene sundhed og miljøet som helhed.
Vi sikrer, at vores krav efterleves, når vi foretager tilfældige tests af kemikalieindholdet.
Når det kommer til tekstilproduktionen, er det dog af og til nødvendigt at anvende kemikalier, både for at give tøjet de ønskede egenskaber såsom specifikke farver eller vandafvisende egenskaber, ligesom der også kan blive anvendt opløsningsmidler, pH-regulatorer eller vaskemidler i forskellige dele af processen. Hos Engelsons arbejder vi aktivt med kravspecifikationer, så vores leverandører anvender de kemikalier, der udgør den laveste risiko for vores sundhed og miljøet.
Dette gør vi gennem vores adfærdskodeks og vores RSL (Restricted Substances List). Det er en liste over de kemikalier, der ikke er tilladte i vores produkter, da de udgør sundheds- eller miljømæssige risici. Vores RSL-liste bygger på den relevante lovgivning såsom den europæiske kemikalielovgivning REACH, POPS-forordningen, biocidforordningen, RoHS-forordningen og emballagedirektivet. For at være på forkant med udviklingen stiller vi krav til de kemikalier, som vi ved, vil blive reguleret i fremtiden, og vi kræver, at ingen stoffer på kandidatlisten i REACH må forefindes i produkterne. Hvis du vil vide, hvilke kemikalier der er med på vores RSL-liste, er du altid velkommen til at kontakte os, og så fremsender vi meget gerne den nyeste version.
Engelsons er medlem af Kemikaliegruppen ved RISE. Det er et netværk, hvor vi får hjælp til at holde os opdaterede om de nye lovkrav inden for kemikalieområdet, og hvor vi også får specialiststøtte i spørgsmål, der vedrører kemikalier i tekstiler og læder.